GRÅ STÆR

Inde i øjet sidder linsen, som bryder lysstrålerne og dermed fokuserer billedet på nethinden. I takt med at man bliver ældre, sløres linsen for til sidst at blive ugennemsigtig. Denne tilstand kaldes grå stær (katarakt). Den slørede linse forhindrer lyset i at trænge igennem nethinden, og billeder og genstande ses derfor ikke så tydeligt. Man kan også få katarakt af visse lægemidler såsom kortison og kemoterapi og af stråling.

Symptomer på grå stær

Til en start kan symptomerne være begrænsede, og der er ikke noget at være bekymret for. Mærkbare synsforandringer kan dog være en grund til bekymring og bør drøftes med en optiker eller øjenlæge.

Almindelige symptomer på grå stær er:

  • Uskarpt eller tåget syn
  • Følsomhed over for lys og blænding
  • Behov for ofte at skifte briller eller kontaktlinser (grå stær kan give øget nærsynethed)
  • Forringet nattesyn
  • Ændret og ringere evne til at se farver
  • Dobbeltsyn på det ene øje

BEHANDLING AF GRÅ STÆR

Den hyppigste årsag til grå stær er alderen, og den kan man ikke gøre noget ved, men der findes ting, du kan gøre, for at sygdommen udvikler sig langsommere. Faktorer, som man kan påvirke, og som øger risikoen for grå stær, er f.eks. rygning, forhøjet blodtryk, fedme og et stort alkoholindtag. Det er også vigtigt, at du beskytter dine øjne mod direkte sollys, eftersom UV-lys påvirker udviklingen af grå stær.

I den indledende fase kan synet forbedres lidt ved hjælp af forskellige former for synskorrektur. I de senere faser er det dog nødvendigt med en operation. Ved en operation for grå stær udskifter man den uklare linse med en kunstig linse i plast, en såkaldt intraokulær linse (IOL).

Der findes forskellige typer kunstige linser:

1. En monofokal standardlinser lavet til at give et forbedret syn på lang afstand. Den eventuelle ulempe er, at du efter operationen kan have brug for briller for at se på kort afstand eller mellemdistance.

2. En torisk linse korrigerer også for bygningsfejl, hvis du har det.

3. En multifokal linse har forskellige felter og ringe i linsen og projicerer på den måde flere billeder ind i øjet. Dette giver et skarpt syn på forskellige afstande, og der er ikke et lige så stort behov for briller. En multifokal linse kan give forskellige problemer med blænding og halofænomen (farvede eller hvide ringe eller buer), især ved kørsel i mørke, og kræver, at din hjerne tilpasser sig.

4. En anden type linse (ofte kaldet EDOF-linse) giver et længere fokuspunkt ind til øjet. Dette giver et skarpere syn på lang afstand og mellemdistance uden samme behov for briller som ved monofokale linser. Disse linser giver heller ikke samme problemer med blænding og halofænomen, som man oplever ved en multifokal linse. Man har dog brug for briller for at kunne læse den mindste tekst på kort afstand.

RAF: BL/SE;NO;DK;FI/202312/251